Snak & Æd 506 – Solmad fra Thailand

Tom Yum Pla
(Fiskesuppe)

1 l fond
300-350 g fisk
1 skalotteløg (skæres i mindre både)
4-5 små cherrytomater (skæres i mindre både)
2 stilke citrongræs. (knuses og bindes sammen)
1 spsk. fiskesauce
1 spsk. Tamarin juice
3 skiver frisk galangarod
100 g svampe (Skæres i mindre både)
4 kaffir limeblade
1 frisk lime (saften)
8 friske thai chilier (renses og skæres i tynde strimler)
½ tsk. knust hvid peber
2 tsk. stærk chilipasta (Nam prik pao)*

Fremgangsmåde

  • Start med at rense fisken.
  • Skyld citrongræs, knus dem og bind dem sammen.
  • Rens løg, svampe og cherrytomater og skær dem i små både.
  • Skær din galangarod i skiver
  • flæk chili og pil indmaden ud. Skær den i tynde strimler på skrå.
  • Herefter bringer du fonden i kog.
  • Når fonden koger, tilføjer du citrongræs, galangarod, kaffir limeblade, fiskesauce og Tamarin juice.
  • Herefter tilsætter du løg, *chilipasta og svampe.
  • Kog herefter i yderligere 5 minutter.
  • Tilsæt chili og tomater og rør godt rundt.
  • læg fiskestykkerne i og kog op.
  • Til sidst tilsætter du lime saften.
  • Smag suppen til inden servering.

Nam Prik Pao
(Stærk chili sauce)

3 spsk. Arbol chili Pulver
1 tsk Tamarin paste
1/2 tsk rejepasta
2 spsk. fiskesauce
3 spsk. farin
5 fed hvidløg, presset eller finthakket
1-2 skalotteløg, finthakket
Saft af en lime
Salt og peber
Vand

Fremgangsmåde

  • Steg hvidløg og skalotteløg i olie et par minutter, til de får en let gylden kulør.
  • Fjern skalotteløg samt hvidløg fra panden og sæt det til side.
  • Chilipulver, rejepasta, fiskesauce, tamarind-paste og limejuice i en blender.
  • Tilsæt dernæst de stegte skalotteløg og hvidløg til blenderen, til det hele når en ensartet konsistens.
  • Saucen kommes på en varm pande og koges op i få minutter.
  • Let evt. saucen op med lidt vand og fortsæt på den måde, til saucen får den ønskede konsistens.
  • Smag saucen til med fiskesauce og sukker for at opnå den rette balance.

Goong Tod
(Friterede rejer)

12 stk. store tiger- eller kongerejer
1 dl rismel
1 fed hvidløg
1 dl vand og et dryp eddike
Et nip cayenne
½ tsk. fint salt
½ tsk. hvidt bagepulver

Til stegning
ca. ½ l olie (smags neutral).

Fremgangsmåde

  • Tø dine frosne rejer op i god tid. Hvis de stadig er lidt fugtige, så bliver resultatet ikke godt (du kan godt dyppe rejerne med lidt køkkenrulle for at sikre dig, at de er tørre).
  • Hak hvidløget fint og blandt det sammen med rismel, vand, peber, salt og bagepulver.
  • Lad din dej hvile i ca. 15 minutter.
  • Hæld olien i din wok og varm den op. Olien skal være ca. 180 grader varm.
  • Vend en reje i dejen og dyp den forsigtigt i den varme olie.
  • Hver reje skal have 3 – 4 min. i den varme olie, vendes, og så snart de er gyldenbrune er de færdige.
  • Når du tager dem op, placer dem på et stykke køkkenrulle.
  • serveres med Nam Pla Pric og Nam Chim Kai

Nam Pla Pric
(Stærk chili sauce)

2-3 syltede serranos (stærk chili, skåret i tynde skiver)
3-4 fed hvidløg, presset
4 spsk. fiskesauce
Saft af 2 limes
2 spsk. sukker
Salt og hvid peber

Fremgangsmåde

Vend alle ingredienserne sammen og smag til løbende under tilberedningen. Servér straks herefter eller stil saucen i køleskabet, så smagene kan trække og på den måde intensiveres.

Nam Chim Kai
(Sød chilisovs)

4 fed hvidløg
16-20 stk. friske, røde chilier. (uden kerner)
2,5 dl. god vineddike
2,5 dl. rørsukker
1 tsk. fiskesovs

Fremgangsmåde

  • Pil hvidløg
  • Flæk chilier og fjern kernerne
  • Kom begge dele i din blender og blend dem fint.
  • Kog eddike og sukker i en gryde og rør indtil alt sukker er smeltet.
  • Tilsæt de fint blendede chilier og hvidløg, samt fiskesovs.
  • Det er færdigt når indholdet i gryden er kogt så meget ind at den får en substans som marmelade.
  • Fjern gryden fra varmen og lad det stå i 5 – 10 minutter, indtil det er kølet lidt af.
  • Til sidst hælder du den søde chilisovs på en helt rent glas (hæld kogende vand over glasset inden brug).

Gai Pad Khing
(Ingefærkylling)

4-500 g. udbenet kyllingelår
2-3 fed hvidløg
1-2 spsk. fiskesovs
1-2 spsk. østerssovs
1-2 spsk. olie
frisk ingefær
forårsløg

Fremgangsmåde

  • Skræl ingefær og skær den ud i tynde strimler eller riv den i groft
  • Skær kyllingen i aflange stykker ca. 1×5 cm krydres med s+p.
  • hvidløg hakkes og forårs løg skæres i skrå 3 cm skiver.
  • Tænd for wok eller sauterpande og tilsæt olien.
  • Når olien er varm, tilsættes de fint hakkede hvidløg og de steges indtil de er gyldne
  • Tilsæt kyllingestykkerne og det hele vendes godt og grundigt i et par minutter.
  • Tilsæt nu fiskesovs og ingefær og vend det hele.
  • Derefter tilsættes østerssovsen og det hele vendes godt og grundigt sammen.
  • Lige inden du tager retten af, tilsætter du de fint hakkede forårsløg og vender det hele.

Kogte ris

50 – 100 g ris p.p. koges i vand med salt.

Nuea Pad Nahm Man Hoi
(Stegt oksekød med grøntsager og østerssovs)

500 g oksekød
1 stk. forårsløg (skåret i skiver)
1 – 2 fed hvidløg (skåret i tynde skiver)
1/4 broccoli (delt i små stykker)
1/2 rød peber (skåret i mindre tern)
1 – 2 spsk. sesamfrø
3 spsk. østerssovs
2 spsk. fiskesovs
1 tsk. rørsukker
Friskkværnet peber
Olie til stegning

Fremgangsmåde

  • Skær oksekødet i strimler.
  • Skær broccoli, forårsløg, hvidløg og rød peber.
  • Rist sesamfrøene gyldne på en tør, varm pande. Sæt til side og afkøl.
  • Varm olien i en wok eller sauterpande. Den skal være godt varm.
  • Steg oksekød i 3-4 minutter. Sæt oksekødet til side
  • Varm panden op igen og tilsæt lidt mere olie. Tilsæt broccoli, løg og rød peber, steges i ca. 5 minutter.
  • Tilsæt kød, østerssovs, fiskesovs, sukker og peber.
  • Rør godt rundt indtil det hele er blandet godt.
  • Smag til med fiskesovs.
  • Drys sesamfrø over retten
  • Server med ris eller nudler

Kogte ris

50 – 100 g ris p.p. koges i vand med salt.

Pad Thai
(Wok med svinekød)

Sauce
75 g tamarindpasta (el. miso)
75 ml fiskesauce
40 g rørsukker*
35 g honning
40 ml soyasauce*
35 ml riseddike
125 ml vand/fond*

Pad Thai
500 g ris nudler
5 stk. forårsløg
6-8 fed hvidløg
1-2 løg
5 cm ingefær
olie
5 æg
500 g svinemørbrad
1 bk. bønnespirer

Tilbehør
100 g saltede peanuts*
Friske koriander

Fremgangsmåde

Sauce

Kom tamarindpasta, fiskesauce, rørsukker, honnning, soya, eddike og vand i en lille gryde og lad det simre ved medium varme i ca. 5-7 minutter. Det skal ikke være klistret eller tykt, men flydende. Sæt til side.

Pad Thai

  • Kog nudlerne ifølge pakkens anvisning.
  • Forårsløg snittes i skrå skiver.
  • Hvidløg presses og løg hakkes fint.
  • Skræl ingefær brug et fint rivejern til at rive det fint.
  • I en wokpande tilsættes lidt olie. Svits hvidløg, løg og ingefær i ca. 1 minut under omrøring.
  • Slå æggene ud i wokken og rør ca. 1 minut, til de lige er sat.
  • Tilsæt kødet og sautér i ca. 2-3 minutter til det er tilberedt.
  • Tilsæt forårsløg, forkogte nudler og saucen.
  • Lad det koge, til saucen er absorberet og
  • lige 1 minut inden servering tilsættes bønnespirer.
  • Anret i to skåle og top med friske koriander og salte peanuts.

Skriv et svar