Snak & Æd 432

Kylling i frisk eksotisk salat & dressing (Poulet en salade fraîche exotique)

Kyllingebryst med hvidløgsolie s+p drysses med ristede sesamfrø og ovn steges, sættes til hvile og skæres i skiver.

Friske grønsager, salater og frugter renses og skæres i passende stykker.

Anrettes på tallerken og marinaden kommes over.

Marinade
Sesamolie, fisch & oyster sovs samt soja, hakket chili og hvidløg reven limeskal og saft.

Laks i Hvidvinsflødesauce (Escalope de Saumon au Chablis a la crème)

Laksefileten skæres i 1½ cm. skrå skiver lidt salt og peber, lægges på et smurt ovnfad og stilles i ovnen ved 180 grd. i 5-8 minutter.

I en stor pande, smørsauteres kvarte chalotteløg og hvide kvarte champignons.
Tilsættes hvidvin og lidt fiskefond, kog godt igennem og tilsæt piskefløde.
Dette koges under omrøring til en lind konsistens og kommes over laksen.

Herover fordeles en smule hollandaisesauce
Lidt eddike koges op med en nip hvid peber, tages af varmen og æggeblommer piskes i den varme eddike og der i piskes smeltet smør – 1 æggeblomme til 50 g smør.

Drysses med parmesanost og gratineres i ovngrillen.

Hertil pasta eller aspargeskartofler og/eller Butterdejssnitter.

Vaniljefromage (fløderand (Bavarois aux vanilles)

½ l fløde piskes let og stilles koldt.

8 gram = 4 blade husblas lægges i koldt vand.

75 g sukker koges op med en-to sp.ske vand.

4 æggeblommer og en teske vanilje, piskes op med mixer og siruppen piskes i, til en fast skum og afkølet.

Husblassen drænes for vand og smeltes over svag varme og vendes i æggesnapsen.

Æggemassen vendes grundigt i flødeskummet og cremen kommes i forme, bestøvet med flormelis, stilles i køl.

Ved servering vendes fromagen ud og pyntes med frisk frugt eller frugtsauce.

Skriv et svar