Vild-lakselasagne m Spinat og Grøntsager
I en gryde smeltes 50 g smør og heri sauteres et hakket løg og 500 g spinat tilsættes, dette sauteres til spinaten falder sammen.
25 g mel vendes i og ½ l mælk under omrøring til saucen koger i et par minutter, smag til med s+p og tilsæt 50 g mozzarella.
Skær 500 g laks i skiver og krydr varsomt med s+p
Skær tomater i skiver og vend med lidt knust hvidløg samt salt og cayenne.
Skær squash i skiver og vend med lidt knust hvidløg samt salt og cayenne.
I formen lægges nu et tyndt lag sauce herpå squash, tomater og laks derpå lasagnepladen
– og så en gang til osv. osv.
– slut med sauce og lidt reven mozzarella samt parmesan.
Bages i 30 minutter v 180*
En frisk salat kan serveres til
Reven gulerod med saften fra citron og appelsin (fra dessertens rester)
Ris-souffle m Appelsin & Mandel
Bland ½ l fløde, 40 g. smør, den revne skal af en citron og en appelsin, en teske vanilje samt 25 g sukker, koges op.
50 g blancheret grødris, tilsættes fløden og koges ved svag varme i 25-30 minutter.
Lidt syltede appelsinskaller og hakkede mandler blandes i.
Et stort æg piskes og vendes i.
Massen fyldes i smurte portionsforme, drysses med sukker og bages i vandbad ca. 18-20 minutter ved 180*
Serveres varm i formen.