Lammeculotte med hvidløgssauce
Lammeculotterne ridses, olieres og krydres med rosmarin, timian, kværnpeber og salt. Steges 20 minutter ved 220* og hviler, steges færdig 6-8 min før servering, hviler i 5-6 minutter og skæres i skiver.
Hvidløgssauce
Feddene af 2-3 hele hvidløg blancheres i 5 minutter.
Skræl ½ kg jordskokker og kog disse møre med hvidløgsfeddene i mælk.
Mælken hældes fra, men gemmes, skokker og hvidløg pureres med en stavblender, smagestil med salt og hvid peber, konsistensen lettes med den gemte kogemælk.
Spinat en Branche:
Et fintsnittet løg dampes mørt i rigeligt smør.
Skyllet & slynget spinat sauteres heri til det ligner en stuvning og smages til med salt og hvid peber.
Spanske Kartofler
Store kartofler skrælles og skæres i tern, 2×2 cm, og blancheres i saltet vand.
De afdampede kartoffeltern steges i olivenolie til de har fået skorpe, drysses med lidt paprika og en lille drys cayenne og steges færdig i ovnen.
Æble-Pære Crumble
90 g sukker, 5 æbler/pærer mm, 200 g smør, 320 g mel.
Skræl frugterne, skær dem i varierende stykker og læg dem i et ildfast fad.
Smelt smørret og hæld herefter mel i gryden, under omrøring m piskeris, indtil massen får en “brødkrummekonsistens”.
Til sidst tilsættes 2 spsk. sukker
Drys sukker over æblerne i fadet og fordel crumbledejen ovenpå.
Stil fadet i en forvarmet ovn på 200 grader og bag den i 30 min.
Servér kagen med creme fraiche, flødeskum eller vaniljeis.