Couscous med lam og grøntsager
Couscous-grynene
500 g couscous medium, 2½ dl vand, 1 g safran udblødt i 2½ dcl vand,
4 spsk. olivenolie, 1 tsk. havsalt.
Hæld couscoussen ned i en stor skål, stænk olivenolien over.
Tag couscoussen lidt ad gangen op i hånden og gnid den mellem to hænder.
Når olien er masseret ind i al couscoussen, hælder man vandet op i en lille skål og blander safranen deri.
Fugt couscoussen lidt ad gangen med vandet og gentag gnidningsprocessen med hænderne, til man kan mærke, at couscoussen er blevet fugtig.
Hæld derefter den fugtige couscous i en bradepande og blandes med 150 gram udblødte kikærter, kogt i 15-20 minutter.
Dæk grundigt med sølvpapir, så fugten ikke kan komme ud.
Anbring derefter bradepanden i en forvarmet ovn ved 180 grader i 25-30 min.
Tag den ud og tag straks sølvpapiret af. Couscoussen er nu klar til servering.
Lammekødet
Bland krydringen: 1 bd. finthakket persille, Timian, sort kværnpeber og
1 tsk. marokkansk rød peber (fil-fil), samt 1 reven og friskpresset citron
1 kg lammebov i 2½-3 cm tern, brunes grundigt af i olivenolie i stegegryden.
Vend krydderblandingen i og tilsæt ½ l fond/hvidvin og kog op nogle minutter.
Og bland grønsagsretten i.
Grønsagerne
2 løg hakkes. – 4 gulerødder,1-2 courgetter, 1 fennikel mm., renses og skæres i stykker, passende til kødet, svits dem i, 1 dl olivenolie nogle minutter med ”Ras El Hranout” (Kardemomme, muskat, fennikelfrø, kanel, ingefær, cayenne mm og gurkemeje).
Tilsættes kødet sammen med 400 g halverede nye kartofler kogt 12-15 minutter, sammen med 5 udstenede og kvartede dadler samt 5 kvartede tomater. (en dåse)
Lad det hele simre i ca.10-20 min. ??
Anretning
Smag til med Harissa Tilsæt friskhakket koriander.
Anret grøntsager og kødet i et fad ved siden af couscoussen, og server!
Brownie med mandler & pistacier
Brownies er kendetegnede ved at være sprøde udenpå og bløde og svampede indeni.
Denne opskrift giver cirka 15 små stykker – og laves dagen før, den skal serveres.
Ingredienser
150 g god mørk chokolade 60%, 80 g smør, 80 g sukker, 3 æg (str. L), 50 g hvedemel
80 g grofthakkede mandler, 25 g usaltede hele pistaciekerner
1 form med lige sider, ca. 15 x 25 cm
Fremgangsmåde
Hak chokoladen fint og smelt den ved meget svag varme sammen med smørret i en gryde.
Kom sukker og æg i en skål og pisk det til en tyk æggesnaps med en håndmikser.
Vend forsigtigt »snapsen« og chokoladesmørret sammen til en ensartet dej.
Tilsæt sigtet hvedemel og vend det i sammen med alle nødderne.
Fór formen med bagepapir på både bund og sider.
Fordel dejen i formen og lad den »hvile« i ½ time, inden den bages i ovnen ved 170 grader i 30-35 min., eller til den giver efter ved et let tryk.
Lad dine brownies køle helt af til næste dag, før den skæres ud i passende stykker.
Serveres med Rytters Yoghurt-Amarena kirsebær smows
4-6 pers.. ½ l yoghurt blandes med ¼ l flødeskum og dette blandes med 20-25 Amarena kirsebær.