Fin Mad 332

Forårsrulle med HK fyld

Dejen
1 kg mel og en skefuld salt æltes grundigt med 8-10 æg.???
Deles i 20 stykker, æltes til kugler og udrulles så tyndt som mulig.
I stykker på ca. 20×20 cm.???

Det udrullede dej holdes hele tiden dækket med et fugtet klæde til de skal pakkes.

Fyldet fordeles herpå og dejen lukkes som en pakke, lukkes med pisket æg.

Steges i friture.

Fyldet
En bakke fintsnittede *svampe, en bakke let-blancherede bønnespirer, en lille dåse fintsnittede bambusskud, en lille dåse hakkede vand-kastanjer, en stor gulerod i fine strimler, et bundt fintsnittet forårsløg, et hakket kinesisk hvidløg, et stykke fintrevet ingefær.
Samt 250 g hakket svinekød og 250 g hakkede rejer.

Det hele svitses i en stor gryde i sesamolie og krydres med soyasovs og hakkede koriander og evt. lidt salt.

En spiseske maizenamel vendes i og fyldet afkøles til håndvarmt.

Saucen
3 slags marmelade, Ingefær, orange og citron blandes med ketchup og hvidvinseddike og stilles til side!

 

Suppe med krabber og majs

Kog 2 l hønsebouillon op og tilsæt en dåse drænede majs lad det koge op. Smag til med revet ingefær, sherry vin, lys soja* og et drys sukker samt s+p.
Jævnes med 2 spiseske maizena røres op med 1dcl vand og koges op.

2 dåser krabbekød kommes i suppen og – (5 æggehvide piskes sammen med 5 teske sesamolie)
Dette kommes i suppen under moderat omrøring.

Serveres straks i små skåle drysset med lidt fintsnittet forårsløg.

 

Glasnudelsalat

Vi prøver os frem 🙂

 

Blæksprutte med grøntsager

Del kødet i 6 stykker, rids dem i harlekin-mønster på indersiden.
Rist disse i olie på panden med s+p og læg dem til side/hvile.

Del peberfrugterne ligeså i passende stykker, snit selleri i passende stykker.
I en stegegryde med lidt jordnøddeolie ristes dette og der tilsættes reven ingefær og hakket hvidløg.

Tilsæt 2½ dcl hønsebouillon og smag til med østerssauce, soya.

Jævnes let med maizena oprørt i vand.

Bland blæksprutterne i og drys med pesille/koriander.

 

Kinarejer i Sichuan-sauce

Svits rejerne i olie med lidt s+p læg dem til side.

Hak og snit chili, hvidløg, løg, ingefær og sauter dette i jordnøddeolie.
Tilsæt lidt sherryeddike, bouillon, rejepasta og tomatpure.

Kog det op og vend rejerne i, drys med grønt.

 

And med bambusskud

Lav en sauce af
¼ l hønsebouillon kogt op med kværnpeber, lidt sukker samgt til med sherry og sesam olie, letjævnet med maizena.

Skær andekødet i 1 cm tykke skiver og mariner ½-1 time i lidt vand med jordnøddeolie, cayenne og maizena.

Steg andestykkerne sprøde og læg til side.

Snit et kinakål, skær en gulerod i skiver, en dåse bambusskud, tynde skiver ingefær samt tynde skiver hvidløg.

Svits dette 1½ minut og tilsæt saucen samt det stegte andekød.

Varmes, koges op og serveres med ris og nudler.

 

Oksekød med svampe og dadler

Kødet skæres i tynde skiver og marineres ½ – 1 time i soja blandet med lidt vand og maizena.

Svitses sprødt i olie og tilsæt hakket ingefær og løg.

Kinesiske svampe svitses i olie med kvarte udskårne dadler og tilsættes kødet. Derefter 2½ dcl oksebouillon og det hele koges op. Tilsæt resten af marinaden.

Læg låg på og skru ned for varmen og lad det simre i 20 minutter.

Serveres med ris eller nudler.

 

Kylling med Mango

1 kg kyllingebryst i strimler marineres 20 minutter i sesamolie, cayenne, salt samt lidt vand og maizena.

Mangoen skæres ud i passende stykker uden skind.

Kødet steges sprødt i olie og der tilsættes hakket ingefær og forårsløg. Tilsæt mangoen og kog op. Smag til med citronsaft og koriander.

Serveres med ris eller nudler.

 

Dessert

Kinesiske pærer i alkoholsirup med mandel.
Kog en lage af 1 l vand og 250 g sukker.
Pærerne skrælles og halveres – kernehuset fjernes.
Koges op i sukkerlagen med alkohol.

Servers varme med ristede hakkede mandler.

Skriv et svar