Agnello alla Romana con Cavolo Nero (Romersk lammeret med palmekål (5-6 pax)
- 1 kg lammesteg skæres i skiver på 1½ cm, krydres med s+p, vendes i mel og brunes hurtigt i olie på stegepanden. Kødet lægges til side!
- I stegepanden svitses en spiseske kapers, 5 hakkede ansjoser og 2-3 fed knust hvidløg, tilsættes en kvist rosmarin og 5 blade salvie og – Herefter afkoges med 2½ dcl hvidvin og 1-2 dcl bouillon.
- 1 kg kartofler skæres i skiver på 1 cm, 2-3 løg skæres i vifter og svitses hurtigt i samme pande.
- Kød og kartofler blandes og anrettes nu i et ovnfast fad, afkoget kommes over og retten bages i ovnen ca. 15– 20 minutter til kartoflerne er møre.
Cavola Nero & Aubergine: Palmekål og æggeplante
- Palmekålen skylles og skæres på tværs i 4-5 cm stykker, auberginen deles i 2 halve og skæres i 2 cm tykke skiver og sauteres 5-8 minutter i en stegegryde med olivenolie.
- Efter et par minutter tilsættes hakket skalotteløg og hvidløg sammen med halverede sherrytomater samt s+p.
- Det simrer nogle minutter, uden at tomaterne koger ud.
Torta alla Limone (Italiensk citrontærte)
Mørdej
200 g mel og 100 g sukker blandes med 100 g blødt smør i tern, samt 2 æggeblommer og æltes til en fast dej, pakkes i plast og hviler koldt i en time.
Citronfyld
Pisk 3 æg med 150 g sukker og 150 g blødt smør, tilsæt så reven skal af 2 citroner og saften af den ene!
Tærten
Beklæd formen med den udrullede mørdej, lad den hvile et par minutter og kom fyldet i.
Bages ½ time ved 175 gdr.
Lad den afkøle et par minutter og drys med flormelis
Pynt med ???
Serveres med Creme Chantilly
Flødeskum tilsmagt med flormelis og vanilje.