Fin Mad 323

Helstegt And

Rens og smør anden i olie krydres grundigt inde og ude.
Steg i ovnen ved 200 gdr. i 1 ¼ time
Lad hvile i 15- 20 minutter før udskæring.
Fedtet sigtes fra, til senere brug.
Bradepanden afkoges med en god fond/sky.
Ved servring trancheres anden efter guruens anvisning og eftersteges ved høj varme i ovnen.

Rødvins Tranebærsauce
En klat smør brunes i en gryde og der kværnes rigelig sort peber deri og ristes let.
Tilsæt ½ fl rødvin og tranebærsaft samt den sigtede sky fra bradepanden.
Jævnes af med en smøropbagning eller sovsejævner.

Kartoffel, Sød kartoffel & Græskar i ovn
Skræl og skær i, ikke for små, tern.
Vendes med andefedt krydres med s+p og bages i ½ time.

Varm Grøn & Rødspidskål salat med pærer
Grønkålen ribbes, rødkålen skæres i vifter, blancheres hver for sig og afdryppes.
I en stor gryde med andefedt eller smør sauteres kålen med pærebåde og smages til med lidt s+p og honning samt æbleeddike.
Koges ”al dente”

 

Herregårdsæblekage

Dejen: 175 g kold smør smuldres sammen med 250 g mel og en ½ teske salt, 100 g sukker, 1 æg og ½ dcl fløde æltes til samlet masse, og skal så hvile 1 time i køl.

Rul ud i max ½ cm tykkelse udskær bund og låg, udrul resterne til sidebeklædning.

Læg bunden i en smurt springform, beklæd siderne og fyld
1 kg skrællede æbler i tynde skiver lagvis med rosiner og lidt sukker og mandelskiver,

Læg låg på og fordel derpå
Topping: af 75 g smør rørt med 75 g sukker og 25 g hakkede mandler

Stik med en stegegaffel huller i låget og bag 1 time ved 200 gdr.

Server med kold flødeskum.

Skriv et svar