Fin Mad 321

Wienerschnitzel

En skive kalveinderlår bankes let, krydres med salt og peber, vendes i mel rystes af og vendes i i et pisket æg og derefter i rasp, læges til hvile på et stykke bagepapir.
Steges ved moderat varme i olie og lidt smør i ca. 3 minutter på hver side.

Winergarniture
Kom ekstra smør på panden, lad det brune og tilsæt kapers og hakkede ansjoser samt citronsaft og persille. (Lægges på schnitzlen ved servering og toppes med rigelig reven peberrod)

Bratkartoffeln
Kartofler skæres i ½ cm tykke skiver og blancheres i salt vand. Løg skæres i vifter.
Vendes med smeltet smør, krydres med s+p og bages i ovn ved 200 gdr. i ca. 20 minutter.

Grønærter Bonne Femme
Perleløg dyppes et øjeblik i kogende vand og pilles, sauteres i smør nogle minutter tilsættes lidt grøntsags bouillon samt friske ærter koges op og tilsættes hjertesalat og hakket persille, smag til med s+p.

 

”Sacher Torte” (Wiens berømte chokoladetærte)

Bunden
100 g hakket chokolade og 100 g smør smeltes i vandbad.
5 æggeblommer og 1 teske vanilje røres i den smeltede chokolade masse.
5 hvider pisket stive med 125 g sukker – rør 1/3 i massen og herefter vendes resten i.
100 g mel sigtes og vendes i af 3 omgange.
Kommes i velsmurt springform og bages ves 180 gdr. i 35-40 minutter.
(Afkøles i formen)

Chokoladeglasur
50g smør, 2 cl. piskefløde og 3 spiseske flormelis koges op.
Tages af varmen og 150 g hakket chokolade under grundig omrøring. (Må endelig ikke koge).

Den afkølede tærte flækkes og lægges sammen med abrikosmarmelade, som er smeltet med lidt brandy, den resterede marmelade pensles over kagen som stilles på en rist og dækkes med den flydende chokoladeglasur, afkøles en time og serveres med frisk flødeskum.

Skriv et svar