TIL 15 PERSONER
Tapas
Dagens indkøb anrettes på små tallerkener.
Med Bondebrød til.
KAMMUSLINGER i Pernod med Comquart
Rens 2 x 2 chili for kerner, pil 6 fed hvidløg og tag skrællen af citrusfrugterne, alt hakkes.
3-4 muslinger p.p. saltes let og tørsteges, på meget varm pande, ½ minut på hver side, flamberes i Pernod og lægges i et ovnfad.
Kom ½ pakke smør i panden og sauter chili mm deri tilsæt ¼ fl hvidvin og kog ned til jævn konsistens.
Vend de stegte muslinger deri og tilsæt hakket mynte. Server straks!!!
KALVEMØRBRAD Printaniére
Mørbraden afpareres, olieres og krydres med salt og kværnpeber.
Ovnen stilles på 250 grd med en bradepande i.
Når ovnen er helt varm lægges kødet på bradepanden og steges 12 minutter, tages ud til hvile i ½ time og lige før serveringen steges igen 5-6 minutter, hviler mens muslingerne spises.
Aspargeshovederne afskæres og skrælles, blancheres 5 minutter og kommes i koldt vand. Varmes lige før serveringen i en smule kogende saltvand.
Hollandaisesauce
2½ dcl eddike koges ned til en fjerdedel med knust hvid peber.
12 æggeblommer legeres op heri og 2 pakker smeltet, afklaret smør piskes langsomt i.
Guruen hjælper til!
Svampene ( kejserhatte) kvartes og steges i smør med s+p.
Pommes frites
Skræl og skær fritterne på mandolinen, skyl grundig, afdryp og tør dem i et viskestykke.
Forsteges ved 140 grd til møre, tag op og læg på bagepapir.
Lige før serveringen steges sprøde ved 180 grd.
RUBENSTEIN kage
Læg makroner i bunden af en springform eller 14 portionsforme.
Stænk med rom og dæk med smeltet og sigtet hindbærmarmelade.
Pisk 1 l fløde let og stil koldt.
150 g sukker koges op med 1 dcl rom.
8 æggeblommer legeres under piskning hermed.
Afkøles under omrøring i koldt vandbad.
20 g husblas opblødes i koldt vand, tages op og smeltes med 1 dl rom ved lav varme.
Æggemassen vendes i den piskede fløde og herefter irøres den smeltede husblas. GRUNDIGT!
Massen hældes over makronbunden og sættes koldt for at stivne.
Profiterolles
¼ l vand koges op med 125 g smør, heri kommes 125 g mel og dette udrøres, over varmen, med en træske til en fast grød, ¼ l helæg (ca. 5 æg) røres langsomt i.
Med en teske lægges dejen som kugler på bagepapir.
Bages ved 180 grd i 13-15 minutter og afkøles.
Disse dyppes halvt i smeltet chokolade.
Kagen tages ud af formen og pyntes med disse samt evt. syltede kirsebær og hakket karamel.