Andebryst på Kinesisk
2-3 andebryst ridses, lidt salt og sort kværnpeber, brunes grundigt på en varm vok/pande, især skinsiden.
Steges færdig i ovnen ved 220 grd. I 2x 6-7 minutter, stilles til hvile.
Kom evt. lidt ekstra sesam olie i vokken/panden og svits shiitake svampe deri sammen med reven Galanga rod, hakket chili og hvidløg.
Tilsæt 3 spsk. soja og ½ dcl. ris eddike samt ½ l bouillon (kogt op med stjerne anis, kanel, fennikelfrø, sichuan peber og ingefær samt kardemomme)
Koges igennem med de pænt udskårne grøntsager.(majs, forårsløg/porre, o.a.)
Saucen jævnes let med maizena (husk at smage til!!)
Lotus rod skæres i passende skiver, blancheres og ristes møre i olie m s+p
Saucen med fyldet, kommes på en tallerken, skivet andebryst anrettes der på og lotusroden lægges ved.
Ris til.
Kokosis med Kinesisk Frugt
- Pisk ¼ l fløde til let skum og stil den i køl.
- Pisk 4 æggeblommer med 100 g sukker/rørsukker smeltet i kokusvand.
- Pisk en dåse sød kondenseret mælk med en knivspids muskat og lidt vanilje.
- Vend ingredienserne grundig sammen med en dåse kokoscreme/mælk.
- Frys massen i ismaskine eller i fryseren.
- Frugter og bær koges op i en sukkerlage med en skvis alkohol**
- Afkøles og serveres til.
Drys med reven kokos, evt. let ristet.