Helstegt Mortensand med tilbehør
Anden renses, gnides i lidt olie, krydres grundigt ude og inde med salt og lidt sort kværnpeber, lægges på en rist på bradepanden og steges ved 220 grd i 1¼ time. Stilles til afkøling 15 minutter før udskæring i 4 dele – Kokken viser hvordan!
Bradepanden koges af og skyen gemmes i en gryde til sauce.
Lår og bryst stykkerne lægges i bradepanden og steges færdig lige før serveringen, hvor disse deles i 2 stykker.
Sauce
Hak skrogene i stykker, kom disse i skygryden og kog sammen med lidt suppeurter, laurbærblade og hel sort peber, så længe som mulig, sigtes og jævnes med mel. (kokken viser hvordan).
Rørsukkerbrunede kartofler
Kog og pil små/asparges kartofler.
Smelt sukkeret til karamel på en pande, når sukkeret skummer kommes en god klat smør ved, når dette er kogt sammen lægges kartoflerne i panden og steges i karamellen, der må ikke anvendes værktøj i karamelmassen!
Rødkål med hindbæreddike
Stokken skæres fra ½ rødkål delt i 2, snittes i 2 mm skiver på tværs, koges hurtigt (blancheres) op i vand med salt, vandet hældes bort og der tilsættes en kop sukker og ½ fl. hindbæreddike samt et par spiseskefulde ribsgelé.
Koges i 10 15 minutter, smages til, og er klar til servering.
Pærer
En halv pære per person, delt fra top til bund, kærnerne udtages med en ske og i hullet lægges 3 kogte, pillede kastanjer, drysses med sukker og bages på bagepapir i 10 minutter.
Fransk Æbletærte
Mørdej
200 g mel, 100 g sukker, 135 g smør og 2 små ægAlt æltes, formes til en kugle som vendes i mel og trykkes flad, stilles i køl ½ time.
Dejen udrulles og lægges i en metaltærteform, stilles i køl ½ time.
Æblerne deles i kvarte, kernehuset fjernes og skæres i 12 både. (Da disse æbler har en smukfarve skrælles de ikke).
Bådene lægges taglagt på tærtedejsbunden i et pænt mønster, drysses med lidt sukker/vanilje og bages ved 180 grd i ca. 20 minutter.
Smeltet abrikosmarmelade påsmøres herefter og der kan drysses med hakkede eller skivede mandler.
Serveres med flødeskum.