Amuse Geulle.
Små butterdejs kager med salt fyld, såsom pizza, skinke, ansjos, oliven o.m.a.
Helstegt Lammekølle Provencale.:
Køllen udbenes, fedt og kirtler fjernes*, kødet ridses på ydersiden og indvendig lægges et lag af grovhakket persille og hvidløg m.m. samt salt og kværnpeber; kødet foldes sammen så det får en ensartet tykkelse og snøres. ( alt efter kokkens anvisninger.)
Derefter smøres kødet med hvidløgs-olivenolie, krydres med s+p samt rosmarin + timian eller evt. færdigblandet provencekrydderi og steges ved 250 grd. i op til 1 time og hviler i ½, snoren fjernes og kødet eftersteges i op til 30 min. ved 200 grd.
Ratatouille Nicoise.
Courgettes (squash), aubergine, rød + gul peberfrugt og rødløg skæres i ensartede stykker og ristes hurtigt i olivenolie så grøntsagerne lige akkurat er møre, ikke bløde men sprøde og tilsættes halve cherrytomater, krydres med s+p, hvidløg og evt. salvie.
Pommes Lyonnaise.:
Skrællede kartofler skæres i 2½ mm tykke skiver, skylles og blancheres i saltvand som hældes væk. Alm. løg pilles og skæres i tilsvarende skiver.
I en stor pande med olivenolie svitses kartoffelskiverne og løgringene tilsættes sammen med en klat smør, krydres med s+p og småsteger uden at branke til alt er mørt.
Lige før servering ivendes lidt hakket persille.
Eksotisk Frugtsalat med Vaniljecreme.:
Diverse frugter ”skrælles” og skæres i pæne ikke for store eller for små stykker og lægges hver for sig i et fladt fad, drysses med sukker og stænkes med likør, trækker i nogle timer.
Frugten anrettes på en mellemstor tallerken evt. dyb, ( gerne sammen med et stykke chokolade eller nøddetærte.)-( men i dag uden kage), saften kommes ved og der drysses nogle letristede pistacienødder eller mandler over.
Vaniljecreme.: ( råcreme?)
En kvart liter piskefløde piskes til let skum og stilles køligt.
En vaniljestang flækkes, marven skrabes ud og gemmes, resten af stænglerne koges i ½ dcl. vand* sammen med 100 g sukker til sirup. I en skål med 5 æggeblommer og vaniljemarven ipiskes nu ( med elpisker) den kogende sirup til massen bliver let og fyldig, til sidst piskes massen kold i vandbad og vendes herefter i flødeskummet. Voila!!
* istedetfor vand kan anvendes sød hvidvin, men husk da at reducere sukkermængden derefter.