LINSESUPPE med Spinat: 3 prs.
150 g. linser, 150 g. bacon el. lufttørret skinke,( løg, gulerod, porre, selleri,- ca. 150 g.), frisk spinat, hønse el. andebouillon, olivenolie el. andefedt, 3 fed hvidløg og timian samt 1 tsk. tomatpure.
Linserne forkoges i saltvand 15 min. Den småternede bacon og urter sauteres i fedtstoffet, linserne kommes i og der krydres med hvid kværnpeber timian og tomat, bouillonen tilsættes og suppen koges til linser og urter er møre, den grofthakkede spinat og knuste hvidløg koges med de sidste 2-3 min.
SVINEMØRBRAD MEDALLIONER med Dijonflødesauce. 3 prs.
1 stor svinemørbrad ( 5 – 600 g. ), smør, olie, 3 dl. kalveboullon, 1 dl. hvidvin, ¼ l piskefløde, 1 –2 tsk. Dijonsennep, skalotte løg, 1 fed hvidløg, evt. bacontern, 100 g. champignons og østershatte.
Mørbraden befries for fedt og sener, skæres i 6 medaljoner, som krydres med s+p og evt. rosmarin, vendes evt. i mel og steges i olie 3 –6 min på hver side, stilles på et fad og i panden kommes smør, løg, hvidløg, bacon og svampe, som svitses let, hvidvin, bouillon, sennep og piskefløde tilsættes og saucen koges til en passende konsistens, hældes over medaljonerne, som serveres med.!
Pommes Duchesse: 200 g. kartofler, 50 g. smør, 3 æggeblommer, salt og hvid peber.
De skrællede kartofler koges i vand uden salt til de er meget møre, vandet hældes fra og kartoflerne moses, irøres smør, æggeblommer, s+p og sprøjtes i 9 portions toppe på bagepapir og bages i ovnen 220 g. i 12 – 15 min.
Provencalske tomater:
Tomaterne deles i halve på tværs og i et ovnfast fad krydres de med oliven olie, hvidløg, persille og s+p blandet med lidt rasp, bage i ovn ca. 5 min.
Hvidkålssalat med mynte:
Fintstrimlet hvidkål blandes med en marinade af; 1 del hvidvinseddike, 3 dele olie, hakkede mynteblade samt s+p.