Fin Mad 52

Langustine Gratinée.: Gratineret Jomfruhummer.

Den friske/ rå hummer flækkes, maven og tarmen fjernes, og lægges på en bageplade med bagepapir med den åbnede side opad, herpå hældes/ smøres krydderiblandingen* og gratineres i ovnen ved fuld varme eller under grillen i ca. 5 minutter.

• *hvidløg, persille og andre krydderier/ urter efter ønske blendes med olivenolie eller smørsmages til med salt og hvid kværnpeber og tilsættes evt. rasp og reven ost.

 

Escalope ”Cordon Bleu”.: Kalvesnitzel med gedeost og skinke fyld.

En tynd skive kalvekød belægges med en skive landskinke og gedeost samt en teskefuld olivenolie med lidt hakket hvidløg og rosmarin, skinken foldes over osten og derefter kødet på en sådan måde at kødet kan omslutte alt fyldet.

Kødet krydres med lidt salt og sort kværnpeber, vendes i mel, letpisket æg og til sidst rasp, steges derefter i rigelig olie med lidt smør ved middel varme.

Tilbehør.: 

1.
Kartofler i tern (1½ x 1½ cm.) steges i den resterende olie/ smør fra snitzlerne, (tilsæt ekstra), også ved moderat varme, husk at krydre med ganske lidt salt.

2.
Spansk peber blancheres i olie eller vand og skindet pilles af, kødet skæres i 8 dele og steges et øjeblik i olie med hvidløg s+p

3.
Østershatte renses, ( ikke med vand), deles i passende stykker og dampes med lidt hakket skalotteløg i smør og krydres med s+p, tilsættes en sjat hvidvin og piskefløde (1dl. p.p.) og koger til en passende konsistens. (ikke for tyk.)

4.
Spinaten plukkes og skylles i rigelig vand, lad den stå deri til gryden er klar.

I gryden dampes lidt hakket skalotteløg i smør og når løgene er bløde tilsættes spinaten med det vand som hænger ved bladene, krydr med hvid kværnpeber og ganske lidt salt.

Skriv et svar