Fin Mad 47

Honningglaceret Røget Lakserose.:

3 skiver røget laks ( ca. 80 gram) rulles og formes som en rose, stilles på en smurt bageplade med kant, ( brug evt. bagepapir).

1 spsk. smør og 1 spsk. honning røres eller smeltes sammen og kommes over laksen og der drysses med nogle få rosenpeberkorn.

Glaceres ca. 5 minutter i en 250 grd. varm ovn, dvs. lige før serveringen og anrettes direkte på varme tallerkener, pyntes med citron og en grøn kvist, hertil serveres friskbagte butterdejssnitter med sesam.

 

Helstegt and med ferskensauce.:

En hel and krydres med salt og kværnpeber, steges, med lidt urter, ved 225 grd. i 1 time, stiles til hvile i 10 min. og udskæres i 4 dele som anbringes på et ovnfast fad.

Bradepanden koges af med ½ l andefond, som sigtes over i en passende gryde og jævnes med 35 g. mel og småkoger i min ½ time med fonden af de bagte ferskner*.

*Mens anden steger, tilberedes 1-2 hele ferskner p.p. : fersknerne blancherer i ca. 5 min. skylles i koldt vand, pilles og deles i halve, den ene skæres i en vifte, de andre skæres i tern og kommes på en smurt bradepande med ½ fl. rosévin og grønne peberkorn og bages ved jævn varme i 10 – 20 min.

Mens saucen koger stilles den udskårne and i ovnen og steger færdig!!!!!!!

Ved anretningen deles hvert stykke and i to og anrettes således at hver person får et stykke bryst og et stykke lår, ferskenviften lægges på/ved og saucen, hvori ferskenternene er kogt med de se sidste 5 min, hældes ved.

Hertil serveres……

Kartoffelbakkelser.:

½ bagekartoffel p.p. koges, moses og blandes i vandbakkelsesdej*, og kan enten bages i ovn eller stege i olie- (Friture).

*¼ l vand koges op med 125 g. smør, lidt salt og hvid peber ( evt. muskat.) , når smørret er smeltet blandes 125 g. mel i og koges, under grundig omrøring, igennem ( med en træske), afkøles 3-4 minutter og 3 hele æg vendes i, et af gangen.

og f.eks. en rødkålsalat a la Cumberland.:

fintsnittet rødkål blandes i en dressing af. : ribsgelé, rødvinseddike, appelsinsaft og reven skal, dijonsennep og evt. lidt portvin samt neutral olie. ( kan pyntes med hakkede nødder.)

Skriv et svar