Fin Mad 30

Letristede skaldyr med hvidløg og chili.:

Til hver person hakkes et fed hvidløg og en tilsvarende mængde chilly samt evt. en smule chalotteløg og persille; dette sauteres let i olivenolie med lidt smør og skaldyrene kommes ved ( 100 – 150 g pr prs.) og ristes i nogle få minutter, serveres på en varm tallerken evt. på salatbund og spises med brød (safran flutes) til.

 

Helstegt Oksehøjreb Bordeláise.:

Højrebet (2- 3 prs pr. kilo ) klargøres efter kokkens anvisning, krydres rigeligt med sort knust peber, rosmarin og timian samt salt og steges en til to timer ved 220 grader. De sidste 30 minutter kommes skrællede, kvartede, kartofler og persille- / gulerødder m.m. ved og steger færdig.

Bordeláisesauce.: ( pr 15 prs. )

500 g. finthakkede champignons og 250 g. chalotteløg sauteres i 125 g smør, 1l. bordeaux vin tilsættes og fonden koges ned, til en passende konsistens, med 1½ l tynd skysauce og afkoget fra bradepanden, uden for meget fedt. Finthakket oksemarv kan tilsættes lige før serveringen.

 

Appelsin-risbudding.: ( 15 prs.)

165 g. ris koge i 30 minutter med 1 l sødmælk, 25 g sukker og lidt salt, og afkøles, og blandes med en creme af; ( 100 g. sukker og 2-3 dcl. appelsinsaft og reven skal, koges til sirup, 8-10 æggeblommer legeres hermed og piskes kold med 6-7 cl. orangelikør) 100 g. hakkede mandler tilsættes sammen med ¾ l letpisket fløde, herefter vendes 8-10 blade udblødte og smeltede blade husblas i og massen kommes hurtigt i en – to randforme og stilles til køl. Vendes ud efter kokkens anvisning og serveres med flødeskum og likørmarinerede kirsebær.

Skriv et svar