Fin Mad 25

Italiensk grøntsagssuppe med Balsamico. ( 4 pers. )

En liter kalve, hønse, grøntsagsbouillon koges op.

Fyld = 1 kilo grøntsager.

Gulerødder, Selleri, Persillerod og lignende skæres i 1 X 1 cm. tern og sammen med ¼ Champignons og små Løg, krydret med hvid kværn-peber og sauteres i olivenolie uden at brune ret meget, og koges i bouillonen.

Blancherede Ærter, Artiskokbunde i ¼ og evt. andre lette grøntsager som f.eks.

Grønne bønner el. Asparges, kommes ved således at alt er kogt på samme tid.

Til sidst tilsættes smørret og evt lidt friske krydderurter og der smages til med lys balsamicoeddike. Et drys friskhakket mynte el persille skader ikke.

 

Fasanbryst i Kastanie -sauce. ( 2 pers. )

I en meget varm stegegryde med olie og lidt smør brunes en velkrydret fasan på alle sider og forskellige suppeurter, løg, peber og laurbærblade kommes ved, ½ flaske vin kommes ved og fasanen braiserer i ca. 15 minutter under låg.

Fasanen tages herefter op og afkøles 5 min. og brystkødet skæres fra, lægges på en ovnfast bakke/ fad, skroget kommes tilbage i gryden og koges i 1 –2 timer ( der spædes med vand el. kalvesky ) og sigtes ( skrog og urter kasseres ) .

Stegegryden sættes atter over med lidt smør, heri kommes kogte pillede kastanier el. pure og ristes let, honning el ahorn-sirup kommes ved og steger lidt, en sjat sherry el. lign. kommes i , skyen kommes ved og det koger til kastanierne er helt møre og blendes

( sigtes evt. ) ¼ l piskefløde tilsættes og saucen koger under omrøring til en passende konsistens opnås. Smag evt. til med madagascarpeber.

Brystkødet varmes i saucen el. i ovn 3-4 min. og serveres med f.eks. smør-sirupristede kastanier og halve bagte pærer el. æbler med råmarinerede tyttebær og madagascar-peber.

Kartoflerne.

Pillede og olivenolie-stegte aspargeskartofler.

Skriv et svar