Snak & Æd 391

Crème aux Champignons du Bois : Champignonsuppe

Svampene renses og deles i kvarte e.l.
Et løg finhakkes og dampes mør i smør, svampene tilsættes og sauteres et par minutter, krydres med hvid peber og lidt salt, en smule mel vendes i og opsuger smørret.
Tilsæt en kvart fl. hvidvin og ½ l hønsebouillon, koges igennem og tilsættes ½ l piskefløde, koges jævn under omrøring, smag til og server med lidt hakket kørvel på toppen.

 

Efterårs And med rødder og strimler

Andelår & bryst: ca. et lår og ½ bryst pr. prs.
Anden krydres grundigt med salt og kværnpeber og gerne lidt knust hvidløg.
Lægges på bradepanden med skindsiden ned og steges 15-20 minutter ved 200*
Stykkerne vendes og steger ved 225 * i 10 minutter (brystet tages ud og lårene steger videre i 15+ minutter) stegefedtet gemmes til fritterne!

Friterede/bagte rodfrugter
Søde kartofler, selleri, persillerødder samt gulerødder skrælles og udskæres i 1×1 cm strimler.
Bages møre i friture og lægges på en bradepande, andefedtet kommes ved og krydres med salt og cayennepeber (pas på) vendes og bages sprøde i ovnen ved 220*

Fennikel/rødbedesalat
Fenniklen deles, snittes som et løg og anrettes i en portionsskål.
Rødbeden skrælles og skæres 1x1x40 mm strimler og anrettes ovenpå
Drys med lidt salt. Evt. lidt finthakket chili!
Appelsinerne skrælles med kniv (guruen viser) udskæres og fordeles over salaten.
Fordel nogle saltristede mandler og granatæblekerner derpå
Slut med lidt nøddeolie.

 

Tarte Tartine: søstrene Tartines æbletærte

Æblerne deles på tværs, stilk, blomst og kærnehus fjernes.
Smelt sukker til karamel, kom lidt smør ved, drys vaniljesukker i og læg æblet med snitfladen nedad deri.
Læg et stykke dej, (butter- eller mørdej) over æblet.
Stil fadet i ovnen ca. 15-20 minutter til dejen er bagt.
Server med flødeskum eller blød is.