Filet de turbot au beurre blanc de raifort
Pighvar med Peberrods-hvidvins-smørsauce
Fisken renses med salt og vand, finnerne klippes til og der skæres for i portions størrelser.
Lægges i et smurt ovnfad med kvarte champignons og skalotteløg, tilsæt 25 cl hvidvin og 25 cl fiskefond, krydr med s+p.
Bages i ovnen, dækket med stanniol/låg, ved 170g i ca. 20 minutter.
Fonden sigtes over i en kasserolle, koges op og, under stadig piskning, tilsættes 150-200 g kold smør lidt ad gangen, til saucen får en fyldig konsistens, smag til med reven peberrod og kom saucen over champignons & løg i fadet med den varme pighvar, pynt med skrabet peberrod og hakket persille.
Hertil serveres Mille Feuilles (butterdejssnitte).
Rôti de côtes courtes de bœuf avec son salade d´moelle
Ovnstegte okseribben med lun marv-salat
Okseribbenssteg ridses i harlekin og krydres med (—-) som gnides grundigt ind, dækkes til og marinerer natten over.
Sættes i en ovn på 160 grd i 2+ timer (hel eller i portionsstykker).
Salaten
Kvarte markchampignons og skalotteløg samt udskårne rodfrugter sauteres i olie, tilsættes marv og skåret bladpersille, svitses et øjeblik; smages til med s+p og rødvinseddike.
Pomme au four (bagt kartoffel m esdragonsmør)
Kartoflen bages i ca. 50-60 minutter.
Smør røres med s+p, citronsaft og hakket frisk esdragon.
Tarte aux agrumes à la meringue et aux amandes
Citrustærte med marengs og mandler
Bund
150g smør smeltes og blandet med knuste digestive kiks og hakket citronverbena, pres dejen ud i en tærteform el portionsforme.
Bages 15 minutter ved 180 grd. og fyldes.
Fyld
Den revne skal af 2-3 lime og 2 citroner blandes med ½ l kondenseret mælk og 6 æggeblommer.
Bages i ca. 20 minutter ved 180 grd.
Marengs
3-4 æggehvider piskes stive og tilsættes under piskning 140g flormelis.
Sprøjtes eller smøres over tærten som drysses med hakkede mandler.
Stille under grillen til marengsen er lysebrun (med åben låge).