Snak & Æd 503 – 7 x Solmad fra Italien

Acqua pazza con scorfano
(Tosset vand med Rødfisk)

Fiskebouillon.. 2 kg fiskeben koges i rigelig vand+1 gl vin, med urter peberkorn og laurbærblade i ½ time og sigtes, koges op og smages til.

Zucchini og selleristængler skæres i skiver = (((( og blancheres.

Et stk. fisk p.p. ovndampes med et dryp vin s+p.

Anret i varme tallerkener og drys snittet bladpersille og mynte over.

Spaghetti con cuore di vongole veraci
(Spaghetti med Hjertemuslinger)

Muslingerne skylles i rindende vand i 2 timer.

6 fed hvidløg, 1 løg, 1 chili snittes fint og sauteres i o.olie + smør.

Tilsæt 1½ dcl hvidvin og de rene muslinger og et drys salt + kværnpeber og kog under låg i 3 minutter, tag muslingerne op og reducer fonden, vend den kogte spaghetti og muslingerne i og sidst hakket persille og 1 teske reven citronskal.

Anret i varme dybe tallerkener. (evt. reven parmesan)

Saltimbocca alla Romana
(Kalv med Parmaskinke og Salvie)

Kalvefilet udskæres i tynde skiver a 100 g, bankes let, belægges med en skive parmaskinke og et blad salvie, foldes ½ over, krydres med s+p, vendes i mel og steges i o.olie + smør, 2 min. på hver side, tages af og holdes varm.

*Rist tynde skiver champignons på pande s+p tilsæt 2-3 dcl marsalavin + evt. smør og kog ned til let sauce.

Anret på varm tallerken og server med:

Gnocchi all’aglio fritti in olio
(Hvidløgsristede Gnocchi)

Kog 5-6 kartofler (ca. ½ kg.) og pil skindet af og mos dem.

Pureen kommes i en stor skål og røres med 1-2 æg + salt, 250 g mel røres i, samt 50 g parmesan og evt. lidt mælk/fløde.

Dejen lægges ud på et melet bord, køles og deles i 4, hver klump udrulles som bånd i tykkelse med en korkprop.

Deles i 1½ cm stykker og formes med en gaffel el.l.

Koges i rigelig saltet vand, i ½ minut, til de flyder, lægges på et viskestykke.

2-3 fed grov-knust hvidløg steges op i rigelig o.olie og fjernes, bollerne steges sprøde heri og holdes varme i ovnen.

Torta con ricotta all’arancia
(Ricottatærte med appelsin)

125 g smør og 250 g sukker samt marven af 2 stænger vanilje, piskes let og luftig, 4 æg irøres, 1 ad gangen, samt reven skal af 2 appelsiner og 250 g mandelmel.

Nu vendes 250 g ricotta i dejen som fyldes i en smurt springform drysses med mandelsnitter og bages 45-50 minutter ved 175 grd. tjek!

Appelsinsaften hældes over den varme kage, som køles af i formen.

Ved anretning pyntes med lidt appelsinskal i strimler samt flormelis og en klat sorbetis.