Smoked Venison on toast w creamy mushrooms
Hakket løg sauteres I smør med forskellige svampe, krydres med s+p, tilsæt et glas hvidvin kog op og tilsæt piskefløde og kog under omrøring til saucen får en passende konsistens.
Anret ristet brød på en tallerken, kom stuvningen over og fordel skiver/strimler af røget hjortekød over, pynt evt. med krydderurter.
Veal fillet Wellington w chestnut
Mørbraden afpareres, skæres til, olieres og krydres med rigelig s+p, Brunes hurtigt på en meget varm pande og smøres ind i lidt grov og fin dijonsennep, lægges til afkøling.
Rigelig finthakket/blendet løg, hvidløg og kastanje svitses i smør med lidt kværnpeber og et nip salt, et glas cognac tilsættes, koges godt igennem og kommes i en si eller på sugende papir/viskestykke.
På et stykke bagepapir eller plast lægges baconskiver, taglagt.
Herpå fordeles kastanjemassen.
Mørbraden placeres herpå og det rulles stramt, lægges på køl.
Butterdej rulles ud, kanten pensles med lidt vand, mørbraden pakkes forsigtig ud og lægges på midten, samlingerne skal være i bunden.
Anbringes på en bradepande med bagepapir, pensles med æggeblomme og drysses med sesamfrø.
Bages 15-25 minutter ved 190 grd. skal hvile minimum 10 minutter før udskæringen.
Serveres på spinat sautée:
Skalotteløg hakkes og sauteres i rigelig smør, 100+ g spinat p.p. kommes ved, det dampes ned under låg til bladene er faldet sammen, krydres med s+p og evt. knust hvidløg.
Roast potatoes:
Små vaskede kartofler vendes i olivenolie krydres med s+p og timian,
Bages møre i ovnen i ½ time ca.?
Plum cake
Fyldet
50+50 gram: valnødder og pistacier hakkes groft, og blandes med 50+50+50 gram hakket syltet appelsinskal, tørrede tranebær og hele røde. Cocktailbær og en sp.ske mel blandes.
Dejen
100 g marcipan æltes med 150 g sukker, 150 g blødt smør æltes i lidt ad gangen så det ikke klumper, irør nu 2 store æg, et ad gangen, sigt så 170 g mel over, samt fyldet og vend det sammen til en ensartet dej.
Dette fyldes i en smurt springform og bages ved 165 grd i ca. 40 minutter.
Vendes ud på et fad, køles af og vendes så igen med så den bagte overflade vender opad.
Glasur
400 g chokolade hakkes og halvdelen af 4 dcl. 80 grd varm piskefløde røres langsomt i med en gummiskraber og herefter resten lidt ad gangen til konsistensen er lind og blank fordeles massen over kagen.
Pynt med hakkede pistacier.