Gratinerede muslinger:
Smør røres med salt, hvid peber, lidt hvidvinseddike og masser af hvidløg samt hakket persille.
Smøres på muslingerne som stilles i et ovnfast fad, drysses evt. med lidt rasp og bages i ovnen ved 225 g. i 10-12 min. (spises meget varme.)
Hertil flutes. (opskriften står på melposen.)
Indbagt fasanbryst:
Kødet og lever krydres og brunes i olie, stilles så til afkøling.
Chalotteløg og forskellige svampe snittes fint, svitses i smør i panden med pinjekerner, krydderier ( s+p , koriander, kardemomme, o.a. ) panden nedkoges med sherry eller portvin, til en tyk konsistens, og afkøles.
Butterdej udrulles i passende stykker, herpå anbringes kød og lever samt svamperagouten
Dejen s kanter pensles med æg og lukkes, pensles på oversiden og drysses med sesamfrø. Bages på bagepapir ved 220 g. i ca. 12- 14 min. eller til dejen er brun / bagt.
Den overskydende ragout koges sammen med lidt skysauce.
Grønsagssautée:
Julesalat, fennikel og rødløg skæres i ensartede stykker, krydres med s+p og timian, og sauteres i olie og smør i få minutter og trækker færdig.
Ris pilaw:
Finhakket løg sauteres i smør/olie til de er klare, risene kommes i og der røres rundt til de har suget fedtstoffet, bouillon tilsættes så risene er dækkede med + 1/3, koges under låg til væsken er opsuget. Pas på med salt men gerne lidt hvid peber.)