Fin Mad 14

ITALIENSK TOMATSALAT med MOZARELLA.:

Skiver af tomat og mozarella lægges skiftevis taglagt i en lille skål eller tallerken, skråtsnittet forårs eller salatløg drysses ovenpå.  En dressing af let rødvineddike, lidt knust hvidløg og finhakket basilikum, lux. olivenolie samt salt  hvid peber, hældes over.

Rosastegt STRUDSEFILET i BLOMMESAUCE med peber og mynte.:

Kødet pensles med olie og krydres med salt og knust sort peber og steges i få minutter på hver side på en meget varm pande, lægges tilside for at trække, tildækket, medens saucen laves færdig.     ( panden bruges til sauce.)

Tre halve eller 6 kvarte blommer pr prs. og lidt madagascarpeber sauteres med smør i stegepanden, der tilsættes 1 sp.ske.  marsala el madeira samt 1 dcl. hvidvin og 2 dcl let jævnet kalvebouillon/sky, til sidst lidt hakkede mynteblade og det koges ind til en passende konsistens.

POMMES ANNA.:  (kartoffel ”lagkage”)

Skalotteløg pilles og hakkes fint og de skrællede kartofler skæres i tynde skiver, ca. 50 g smør p.p. smeltes.

I en souffleskål  lægges kartoffelskiverne taglagte i flere lag med lidt hakket løg og smeltet smør samt salt og hvid peber til skålen er fyldt, den bages ved 190* i 50-60 min. ved serveringen vendes ”kagen” ud på tallerkenen og drysses evt. med lidt hakket persille.

 

TIRA MI SÙ. : (” kvik mig op”)- (italiensk ostekage)  4-6 prs.

200 g. savoiardi, / lady fingers, / italienske fingerkager,-
250 g mascapone ( italiensk flødeost)
1-2 dcl. marsala og /eller brandy,-
2 æggeblommer
2 stiftpiskede hvider
2 sp.ske sukker,-
2½ dcl. piskefløde
2 ts.ske pulverkaffe
cacaopulver til drys.

Æggeblommerne piskes med sukkeret til det bliver hvidt, kaffepulveret vendes i og det vendes i den oprørte ostecreme og til sidst vendes de piskede hvider i.

Fløden piskes stift. ( skal kunne bære).  Kagernes ene side (den bløde) dyppes i vinen/brandyen og lægges med den tørre side nedad på serveringsfadet / eller tallerkenen, ostecremen smøres ud over i et passende lag og her efter fløden, der kan lave et eller flere lag efter eget ønske, oven på det sidste lag fløde drysses gennem en sigte, cacaopulveret.

Kagen bør stå min 6 timer i køleskab for at trække, gerne fra dagen før,- husk at kakaoen da først drysses på lige før serveringen.