Fin Mad 29

Tun- capacio i eksotisk marinade.:

Tynde skiver ( ca. 80- 100 g.) tunfisk lægges fladt på et dybt fad med en marinade af nøddeolie, reven citronskal, knuste koriander, reven ingefær, chili, hvid kværnpeber, lidt grofthakkede mynteblade og kokosmælk samt en smule salt. Marineres i ½-1 time, vendes ofte, anrettes på flade tallerkener med fileter af citron ( uden hinder og sten.)

 

Rosastegt Vildandebryst i Portvinssauce med Figner & Paranødder.:

De hele ænder gnides med olie og krydres med salt og sort kværnpeber og ovnsteges ved høj varme ( 250 g.) i 15- 18 min. tages ud og hviler i 15 min. ; brystfileterne skæres fra, lægges på bradepanden og stilles til side. Skroget hugges i småstykker og koges, med urter, peberkorn, laurbærblade og lidt tomatpuré som er ristet en smule, i 1-2 timer, sigtes og jævnes let.

I lidt smør sauteres figner og nødder, skåret i mindre stykker, portvin og cognac tilsættes sammen med skyen og lidt piskefløde, koges ind til en passende konsistens.

Brystkødet varmes 2-3 min i ovnen, skæres i 3-4 skrå skiver anrettes på en varm tallerken, saucen hældes over og serveres med…………..

Rodfrugte- rösti:

Kartofler, gulerod, persillerod, pastinak, selleri og rødbede rives groft, krydres med salt og hvid peber og steges i en pande for svag varme eller i et smurt fad eller på bagepapir på bradepande i ovnen. Og…

En slags Waldorfsalat :

Blegselleri, fennikel, æbler, pærer og julesalat snittes i ensartede strimler, krydres med lidt salt og peber samt citronsaft og blandes med creme fraiche anrettes og drysses med hakkede valnødder og tørrede tranebær eller lign.