Fin Mad 48

Vongole alla Italiano.: Hjertemuslinger m. pasta i tomatsauce. 

Muslingerne skylles grundigt. ( 3-5 stk. p.p. )

I en rigelig stor gryde (med låg) kommes lidt olivenolie, heri sauteres knust hvidløg og en smule chilly og der tilsættes hakket tomat (dåse) og hvidvin, når dette koger kommes muslingerne ved og koges under låg i ca. 8-10 min. (husk lidt salt.)

Finhakket forårsløg, persille og evt. spinat kommes ved, sammen med 50 g. kogte (hule) pasta muslinger og blandes grundigt, serveres på varme dybe tallerkener.

 

Svinemedallion Bearnaise.:

Den afparerede mørbrad udskæres i 3-4 cm. tykke skiver med en lige skæreflade, krydres og grillsteges (dvs. på en tør el. let olieret meget varm pande, i 2 x 3 min.).

Kan også helsteges, ( brunes på en pande og steges 8- 10 min i ovn), hviler i 5-10 min. og skæres i 1 cm tykke skiver ved servering..

Bearnaise sauce.:
P.p. 2-3 spsk. estragon- hvidvinseddike koges ind til 1/3 med lidt kværnet hvid peber, køler lidt af (tilsæt evt. 1-2 spsk. koldt vand) og 1 æggeblomme røres i med et piskeris, 50 -100 g. kogende smør piskes roligt i

( tykkelse justeres med vand el. bouillon), og der tilsættes finthakkede estragonblade.

Pommes Mille Feuille.:
Stor skrællede bagekartofler skæres i meget tynde skiver, lægges i 3-4 cm. tykke bunker, smøres med olie og krydres med s+p på begge sider, steges på bagepapir i ovnen ved 200-250 grd. i ca. 20-30 min.

 

Tomat Provencale.:
på en halv tomat lægges en skefuld marinade af: olivenolie med hakket hvidløg, persille og evt. rasp samt s+p, bages i en varm ovn i ca. 5 min. eller ved 50 grd. i 3-4 timer.

Dampede grøntsager.:
I dag bønner og fingermajs.:En smule smør smeltes i en gryde med lidt finthakket skalotte/ forårsløg og de skyllede grøntsager kommes ved (lad lidt vand følge med) og krydr med salt og hvid kværnpeber og damp få minutter under låg.

Alt anrettes dekorativt på en varm tallerken, men saucen serveres i en skål.