Fin Mad 60

Fondu de Fromage Suisse: Oste fondu fra Svejts.

Ostefondu er en klassisk ret fra alperne, især som vintermad, hvor osten var blevet hård og tør, ligesom der er samlet rester og skorper, anvendes disse til varme retter, såsom Fondu og Raclette* samt i saucer og supper.

*Raclette er en ret hvor man smelter osten op mod ilden, skraber et lag af og spiser dette med kartofler og skinke.

Fonduen er en tyk jævn sovs /suppe som spises direkte fra gryden med et stykke tørt brød på en gaffel, hertil spises syltede grøntsager ( pickles ) eller en frisk salat med olie eddikedressing, i dagens opskrift anvender vi spegeskinke og pølse, oliven. kapers og tørrede tomater, ligesom vi bager et frisk brød til.

Hertil drikkes ofte te eller varm øl, evt. vin

Opskrift på fondu. 

Per person anvendes 150 – 200 gram emmenthaler, Gruyere, Comte og evt andre faste oste fra alpelandet, som rives groft og smeltes med 2 dcl. tør let hvidvin, ved jævn varme, i en tykbundet gryde der er gnedet med et fed hvidløg ( konstant omrøring er strengt nødvendig for at undgå bundbrænding, som dog ikke helt kan undgås.) Når massen er smeltet og godt varm jævnes suppen med 1 tsk. Maizena el kartoffelmel oprørt i 1-2 cl. Kirch ( kirsebærbrædevin.)

”Alpe” brød a la mig selv.

7½ dcl. lunken vand 1 tsk. salt , 1 spsk. sukker og 1 pk. gær røres ud og der tilsættes under omrøring ¼ kg. specialmel såsom; durum, spelt, groft hvede el rugmel samt 1 kg hvedemel, æltes grundigt og hæver i 20 min. , æltes sammen og deles i 4 – 8 el. 16 dele og formes til boller som klemmes flade og hæver atter i 20 min, med fingerne trykkes huller dybt i brødet og det pensles med olie, bages 20 min ved 220 grd.