Fin Mad 67

Portugisisk tomatsuppe (5 prs.)

Forskellige suppeurter ( ½ kg.) og 1 løg skæres i tern og sauteres i lidt olie og 50 g smør sammen med 50 g bacontern samt 3 fed knust hvidløg, en chilly, timian og knust hvid peber, derefter tilsættes 50 g mel som bages godt igennem og iblandes 1½ l hønsebouillon og tomat ( 1 kg friske, eller tilsvarende fra dåse eller pure ). Alt koges i minimum 1 time under jævnlig omrøring, hvorefter det sigtes og koges op, afskummes , smages til med salt, peber og monteres evt. med lidt smør.

Serveres med løse ris og finskåret tomat, agurk og hakket persille.

Friskbagt brød til……………..?

Saltimbocca Tartufo alla Crema

Tynde skiver kalvekød belægges med lidt ricotta el. gedeost og en skive trøffel** som krydres med lidt s+p, foldes over lukkes med en stegenål og krydres, steges 3 minutter på hver side og lægges til side i et ovnfast fad.

I panden kommes en klat smør og resten af trøflen hakkes og tilsættes en god sjat hvidvin og piskefløde kommes ved og koges ind til en jævn, ikke for tyk konsistens, saucen kommes over kødet og pyntes med et salvieblad.

Her til serveres:

Trøffeloliestegte kartoffelskiver

Kartoflerne vaskes el. skrælles og skæres i ½ cm. tykke skiver som skylles og tørres, hvorefter de steges i varm olie , hvori trøffelskrællerne har trukket nogle dage. Når kartoflerne er sprøde og møre tages de op og saltes let.

Øvrigt tilbehør

Den hvide del af de tynde porrer dampes i lidt vand og smør med s+p.
½ tomat bages i ovnen med hvidløgsolie og salvie, s+p.