Gazpacho Espagnol – Kold spansk tomat/grøntsagsret.
En stor agurk skrælles, et stort løg pilles, 3 fed hvidløg, et bundt bladpersille og 3 stilke bladselleri samt *5 modne tomater som skoldes og pilles ligeså 3 peberfrugt og 1 chili brændes af og pilles. (stilk og kærner fjernes fra begge dele). (*evt. ½ l dåsetomat)
Alt hakkes fint eller køres i foodprocessor.
Smages til med salt, kværnpeber og sherryeddike.
Anrettes i dybe tallerkener og spises med ske.
Brød i skiver eller tern krydres med hvidløgsolie, salt og cayennepeber og ristes i ovn.
Ølbraiseret Lammeskank/bov med rodfrugt-mos
5 Lamme skank eller bov krydres med salt og kværnpeber, vendes i mel og brunes i olie/smør i stegegryde, derefter tilsættes div. urter, løg, timian og laurbærblade ½ l kalvefond tilsættes sammen ½ l fyldig øl.
Koges ved svag varme i 35-45 minutter, hvorefter skankene tages op i et fad og saucen koges op, smages til og sigtes over kødet som serveres med:
Rodfrugt-kartoffelmos
5 bagekartofler, 1/3 knoldselleri, 1 pastinak og 1 persillerod samt 1 stor gulerod skrælles og koges møre i vand med en smule salt.
Vandet hældes fra, alt moses og røres med smør og mælk, smag til med salt og p.
Bland evt. hakket persille i eller drys over.