Carl Johan Svampesuppe (5 prs)
Svampene (250 g) renses og skæres i passende pæne stykker.
I en gryde med 125 g smør, sauteres ½ finhakket løg et øjeblik (må ikke brune).
Svampene tilsættes og sauteres et par minutter krydret med lidt salt og hvid peber. 50 g mel kommes ved og vendes til smørret er opsuget deri.
1½ dcl hvidvin tilsættes samt ½ liter let hønse- eller lys kalvefond. Koges igennem under let omrøring til suppen jævner.
½ liter piskefløde tilsættes og suppen koges under let omrøring i ca. 5-10 minutter til den får en glat konsistens og smages til (pynt evt. med skovsyre).
Server i en forvarmet dyb tall./skål. Butterdejsnitter til.
Rib Eye m Rodfrugtfritter og Bearnaise Dip
En skive 200-250 g højrebsfilet med slag og fedt krydres med salt og rigelig sort kværnpeber, steg på tør pande til ønsket farve. (rød-medium-gennemstegt)
Fritter:
Forskellige rodfrugter og kartofler skrælles og skæres i stave af ca. ½ cm.
Kun kartoffelstavene skal skylles og tørres, rødder skal forblive tørre.
Fritterne er så tynde at de kan steges i hug, men bliver bedst ved to stegninger.
1 stegning ved 140 grd og ved 180 grd ved serveringen, saltes med fint salt og rystes.
Estragon Dip.
4 æggeblommer piskes til skum med ¼ dcl estragoneddike, lidt salt og cayennepeber
0,4 liter olivenolie piskes langsomt i til en blød mayonnaise
Frisk Estragon hakkes og blandes i. voila!!