Fin Mad 312

Croquilles st. Jacque aux Herbes (Kammuslingesalat m urter)

  • 25 muslinger optøs i koldt vand.
  • Krydres med s+p, citronskal og saft af 1 citron samt 1 hakket rød chili, 2 fed knust hvidløg og et lille bundt bladpersille fintsnittet. (gerne andre krydderurter)
  • 1 julesalat skilles i hele blade og skylles.
  • 1 fennikel deles i ½ fra top til bund og igen i 15 både.
  • 8 cherrytomater skylles og deles i ½.
  • 3 forårsløg renses og snittes i skrå skiver.(både det hvide og det grønne)

Anrettes og stænkes med den gode olivenolie og drysses med reven parmesanost.

 

Braisée de Veau Bourgignonne (Kalv i pinot noir med snegle)

  •  Fedtet ridses, stegen krydres m salt og sort kværnpeber.
  • Brunes grundigt på alle sider i en stor stegegryde, tag kødet op til hvile.
  • I gryden ristes 100 g bacontern, en bakke champignons i ½ og 10 skalotteløg i ½
  • ½ fl vin kommes i gryden sammen ½ l bouillon/sky og en lille spiseske tomatpure.
  • Kødet lægges i og koger under låg i ½ – 1½ time (afhængig af kødtype) – I dag kalvecuvette, så 30 -45 minutter kan sikkert gøre det.
  •  Tag kødet op og tilsæt en lille dåse snegle m fond kog op.
  • Jævn af med en smørbolle af ca. 50 g smør og 30 g mel, kog 10-15-minutter under omrøring.
  • Skær kødet i tynde skiver, anret i et varmt dybt fad og hæld saucen over.

Server med:

Pomme sautée a´l ail (Stegte kartoffeltern med hvidløg)

  •  Skræl 3-4 store kartofler og skær disse i 1½x1½ cm tern, skylles og tørres, krydres m s+p.
  • Ristes i rigelig olivenolie på en stor pande, når de begynder at tage farve tilsættes et stort hakket løg og 3 fed knust hvidløg.
  • Rist hurtigt af og hæld blandingen over i et ovnfast fad.
  • Bages møre i ovnen og ved serveringen ivendes rigelig hakket persille.