Fin Mad 69 – Juleafslutning 2002

Orange Krydder sild

1 l. eddike koges op med 800 g sukker og tilsættes nogle stænger hel kanel, stjerneanis, sorte peber og nelliker samt 3 –4 appelsiner i halve skiver og koges i 5 –10 minutter, lagen stilles til afkøling og når den er helt kold, lægges de udvandede kryddersild lagvis i lagen .

Orientalske Marinerede sild

Samme mængde lage tilsættes1 spsk. gurkemejepulver, hele koriander, kardemomme, anisfrø, hvid peber samt ingefær i tynde skiver og røde æbler i både, koges op i 5 – 10 min.

Passionsfrugt & Granatæble Gravad Laksefilet

1 laksefilet uden ben lægges i et fad og dækkes med 1/3 salt og 2/3 sukker ( ca. 1 stor kop ) samt hvid kværnpeber. 5 passionsfrugter flækkes og kerner / saft presses ud over laksen sammen med saften af ½ granatæble og kernerne af ½. Skal marinere i minimum 24 timer.

Enebærrøget Hjortekølle med Eksotisk Chutney

¼ l eddike og ½ kg sukker koges til en sirup med stødt kanel, ingefær, chilly, hvid peber, allehånde o.l. samt snittet bladselleri. Alle slags frugter kan anvendes og skæres i små ensartede stykker som overhældes med den kogende lage og trækker i minimum 24 timer.

Safranbrød

7 dcl. lunken vand, salt og sukker, 1 teske safran og lidt smør blandes med 50 g gær og iæltes 1 kg. zeze mel, hæver i 20 min, formes til 4 brød og hæver atter i ca. 20 min. og bages i 20 min ved 200 grd.

Spelthvedebrød

6½ dcl. vand, salt, honning og 50 g gær blandes og irøres ½ kg speltmel og ½ kg hvedemel osv.

Glaceret Sprængt & Røget Kalkunbryst

Net eller snor fjernes, kødet ridses i harlekinmønster på oversiden som dækkes med en pasta af dijonsennep, smør og farin, anbringes på bagepapir i en bradepande og bages i 30 minutter ved 200 grd ( marinaden øses jævnlig over kødet under bagningen.)

Flødedampet Grønkål

Friske grønkål ribbes og blancheres i saltvand ca. 5 minutter, afkøles og vandet knuges fra og boldene kan sættes i fryseren eller anvendes straks. Kålen snittes groft og i en tykbundet gryde smeltes lidt smør og tilsættes sukker, heri vendes kålen og der tilsættes piskefløde, koges i 10 min under jævnlig omrøring, smag til med sukker salt og peber.

Sirupsbrunede Kartofler

Pillede kartofler steges i sirup og lidt smør ved jævn varme i minimum 10 minutter.

Cumberland- Rødkålssalat

Fintsnittet rødkål vendes i en marinade af: ribsgele, rødvinseddike, appelsinsaft og finreven skal samt dijonsennep og lidt olie.

Mynte- Hvidkålssalat

Fintsnittet hvidkål vendes i en dressing af: honning, æblecidereddike og tørret mynte.

Fransk Rødbedesalat

Små Rødbeder koges møre afkøles i vand og smuttes, skæres i skiver eller tern og anrettes på en krans af julesalat, en marinade af: dijonsennep, rødvinseddike, knust hvidløg og olivenolie s+p fordeles over og finhakket løg og persille drysses over.

Indbagt Brie- Gorgonzola Tærte med Rom-marinerede Figner

En brie flækkes og anbringes med den åbne side, påsmurt gorgonzola, opad på udrullet butterdej som er 3-5 cm større end osten, kanten pensles med æg og et låg af butterdej lægges over, trykkes fast i kanten, pensles med æg og drysses med sesamfrø. Bages ved 200 grd i ca. 20 minutter.

Ris- Cremetærte med Brombærcompot

150 g ris koges i 1 l mælk med lidt salt og en kop sukker, samt en stang vanilje, stilles til afkøling.

6-8 æggeblommer legeres under piskning op med kogende sirup af 125 g sukker og 1½ dcl vand, piskes til massen er kølet delvis af, evt. i kold vandbad.

Æggeskummet blandes nu i rismassen lidt af gangen, hvorefter 1 l flødeskum vendes i og blandes grundigt.

10 blade udblødte og smeltede husblas vendes hurtigt i, hvorefter massen hældes i springforme med en macronbund , evt. stænket med lidt rom.

Kompot

Frosne el friske bær overhældes med en sirup af 1 del portvin el.l. og 2 dele sukker og trækker i minimum 24 timer.