Snak & Æd 465

Moules Frites (Dampede muslinger m fritter og hvidløgsmayo)

Muslingerne skylles og de ødelagte/knækkede sorteres fra.

Porrer, løg, gulerod og skæres i fine tern eller strimler, som sauteres i lidt smør og olie – ikke brune – tilsæt hakket persille og 3 fed knust hvidløg.

Muslingerne kommes ved, vrid peberkværnen et par omgange, tilsæt 1 stort glas hvidvin og læg låg på gryden.

Kog op i 3-5 minutter, ryst nu gryden – hold låget fast med en klud – Tjek om muslingerne har åbnet sig, til gryden tilbage på varmen 1-2 minutter og server! I dybe tallerkener.

Hertil kan serveres brød, men i Belgien foretrækkes Pommes frites:
Kartoflerne skæres i 1×1 cm stænger, skylles og gives et opkog i saltet vand, op af vandet og dampe tørre, lige før servering afbages disse i 180 grader varm olie til de er sprøde og møre.

Mayonnaise smages til med knust hvidløg og cayenne.

Boeuf flamande (Ølbraiseret oksebov)

Boven skæres i 2 cm. tykke skiver, krydres m s+p, brunes hurtigt på en brændvarm pande, på begge sider.

Læg det i et stort ildfast fad.

Et stort hakket løg og gulerødder ristes hurtigt i gryden/panden i smør, tilsæt ca. 50 g mel – pr. liter væske – brunes let og tilsæt så oksebouillon og belgisk øl 50/50 – trippel – rør rundt, kog op og hæld det over kødet, læg en pose med timian, laurbær og persillestilk ved tilsæt evt mere væske og dæk med staniol.

Stilles i ovnen 1½ – 2 timer ved 175 grd. – Til mørt.

Pommes au four purée: mosede bagte kartofler
Bag kartoflerne i 40-50 minutter, del dem på langs og skrab den ud med en ske, rør mosen ud og tilsæt en teske smør og en teske æggeblomme, – pr kartoffel – smag til med salt.
Fyldes tilbage i de udhulede skaller og bages i ovnen ca 10 minutter.

Gaufres belges (12 stk. belgiske vafler)

4 æggeblommer kommes i en skål med 150 g sukker og en teske vanilje, dette piskes til æggesnaps.

Herefter tilsættes ½ l mælk og 300 g smeltet smør og røres grundigt sammen.

½ kg mel og 4 teske bagepulver blandes med den fintrevne skal af en citron.

Dette sigtes nu ned æggemassen og vendes grundigt sammen.
4 æggehvider piskes stive og vendes forsigtigt i dejen.

Bag så.

Kan serveres med lige hvad du lyster.

I dag: rørt is og Guruens hjemmelavede jordbær compot

Eller evt. Brændte figner?????